I er forholdvis nye medlemmer af en merchenaries guild og har indtil nu kun været involveret i at indsamle spell components til spellcasters, at gøre det af med en fåredræbende hund og den slags. I havde nok regnet med lidt mere prestige i opgaverne og i hvert tilfælde en højere betaling. Indtil nu har I lige akkurat kunnet holde skinnet på næsen.
Derfor sidder I nu her sammen med cirka 10 andre unge håbefulde personer, som I kun kender af navn, af forskellig kønslig og racemæssig overbevisning. I får nu 5 minutter hver til at fortælle eller vise hvorfor netop I hver især er den som skal sendes med på en opgave som Guilden lige har fået ind.
Ja, opgave er nu så meget sagt. Det er mere et råb om hjælp end en egentlig opgave, men da een af guildens ledere har en kone hvis søster's mand har en grandfætter i landsbyen Barrow Edge hvor opgaven stammer fra, så har Guilden altså besluttet sig for at svare på nødråbet.
Opgaven skal løses i en by nogle dagsmarcher herfra og der er ikke udlovet nogen særlig dusør for løsning af opgaven. Men det er en chance for at I kan vise at I duer til noget og det kan give anledning til bedre opgaver med betaling sidenhen.